Normcore ferie er blevet in

Normcore ferie

I kølvandet på krisen satser stadig flere danskere på budget-rejser. Det betyder, at almindelige rejsemål som Mallorca og Kreta er kommet på mode igen.

»Jeg ser trenden normcore som et frirum til bare at være sig selv, en slags antistil. Det handler om at stå af ræset, lade paraderne falde og blive en del af en leverpostejsfarvet masse. Det tenderer lidt til kitsch, men det er også en måde at sige, at det er okay at være uden filter og styling,« forklarer trendforsker Anne Louise Stargate fra trendbureauet Stargate.

»Inden for rejser dækker begrebet normcore typisk over low budget-rejser til ordinære destinationer. For når vi er på SU, uden arbejde eller står på bunden af pengekassen efter en lang tid i finanskrisen, har vi måske ikke det store budget til at købe rejser for, og så er det okay at gå normcore,« forklarer Anne Louise Stargate.

 

» Ultra-almindelig ferie er blevet in

Interview med Anne Louise Stargate i Jyllands-Posten, Rejser, 17. oktober 2014

© Oktober 2014, Anne Louise Stargate