Mad trends

Oplevelse i stedet for overlevelse
Vi spiser af lyst – ikke bare af sult

Vi har søgt ind til kerne af hvem vi er.
Kulturarv af oprindelige danske råvarer som f.eks. græskar, asier og bladbede (blomkål)
Lokalforankrede årvarer – der følger årstiden. Meyers Almanak
Håndværk – madværksted.
Det nordiske køkken er stadigvæk et hit – det samme er det mellemøstlige køkken

Ultralokale varer
Halloween græskar fra Samsø, Sydfynske lakridsrødder, Fynske asparges, Grøn the fra Bjørnø. Lokal Kødkvægs forening, hvor man tager del i dyrets opvækst og slagtning.

F.eks. kødkvæg fra Livø, skovgrise fra Herningegnen og en gammel dansk peberrodssort opdyrket af en fynsk landmand i stedet for de importerede peberrødder, vi normalt spiser.

Nye ”ukendte” råvarer at eksperimentere med
Søde kartofler, madbananer men også de oprindelige danske råvarer som græskar osv.

Mellemøstlige køkken – marokkanske
Ligesom det marokkanske hitter i boligindretningen, gør det det også i madlavningen. Nye smagsoplevelser med granatæbler, blomstervand, aubergine, kikærter og linser

Måltidet skal ikke bare være en affodring – det skal være en nydelse for sanserne.
Det er i hvert fald idealet.

Det er længe siden madlavningen kun var for husmoderen, for i dag er det i langt højere grad blevet en fælles hobby, hvor man eksperimenterer sammen og måske enda kan være kreative sammen i frembringelsen og sammensætning af uprøvede råvarer og krydderier.

Vi taler om idealer og de dage hvor man har god tid, som f.eks i weekenderne og når venner og familie kommer til middag. Dagligdagen kan stadigvæk byde på rugsbrødsmadder og den hurtige pastasovs.

Far går gerne i køkkenet, især når det drejer sig om tilberedning af ambitiøse kødretter – som vennerne kan følge tilblivelsen af via uploads på Facebook. Det skal være maskulint med kød, chili, store gryder med simrermad, stegeso og det rigtige kokkeudstyr med store skarpslebne knive. Fars køkken er et madværksted, hvor kvinder og børn gør klogt i at holde en vis sikkerhedsafstand.

For år tilbage var kokkeidealet den bløde rare mand som Jamie Oliver. I 2014 er vi nærmere over i den hårdkogte type som Gordon Ramsey, der revser og skælder ud, hvis råvarene og processerne ikke er i orden.
Vores mad er en forlængelse af vores identitet og en del af vores personlige branding. Den tendens synliggøres på de sociale medier, hvor man stolt fremviser sine bedste gastronomiske frembringelser – men som modsætning sjældent uploader billeder fra McDonald og pap-pizzaen fra Føtex. (Visuelle sociale medier som Instagram, Pinterest og Facebook) Madbloggere (amatørkokke) Kogebøger, Madprogrammer,

Vi søger anderkendelse for vores valg og vi gerne vise omverdenen at vi kun køber den bedste og politisk korrekte kvalitet.

God mad tager tid og i dag er tid en skattet ressource. Tidsoverskud har man sjældent til rådighed sammen med et overskud af økonomiske ressourcer, for det koster ekstra på madbudgettet at købe økologisk og specialvarer.
Råvarer & Brands
Vi spiser med øjnene
Man køber en fortælling

Kokkene
Kokkene er blevet et brandt i sig selv og når først det kokkebrand er etableret, varer det ikke længe før der følger produktlinjer af køkkenudstyr, kogebøger og fødevarer med kokkens navn.

Vi sætter ord på den gode smag med et nye gastronomist ordforråd som beskriver fødevarerne og ophøjer den gode kvalitet til noget særligt. Vi sætter beskrivende ord på og opfinder også gerne nye ord for at beskrive smagsoplevelserne. Calrolina Reaper, som sætter ord på en meget stærk chili.
Madspild
Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
Opmærksomhed mod at undgå madspild
Købe ældre varer på tilbud. (forrådnelsesrabat)
Skralder (Freeganer)
Madplaner
Grimme grøntsager
Specielle supermarkeder med gammel mad

Færdigretter
Trenden går i retning af at folk laver mindre mad og køber flere færdigretter
God og forbedret kvalitet
Færdigretter i halvfabrikata, hvor man stadigvæk tilsætter sit præg
Flere kvalitetsfærdigretter med nye smagsoplevelser

Mad på farten
Rawfood cake og stenalderbrød i 7-11

 

© December 2014, Anne Louise Stargate